Fysioyoga er træning baseret på en kombination af fysioterapi og yoga
Jeg anvender en specifik gren af yoga, med en særlig terapeutisk og individuel tilgang til træningen, der arbejder ud fra de samme grundprincipper som fysioterapi.
Det centrale i denne yoga, er at træningen tilpasses og målrettes til dine personlige ressourcer og begrænsninger, ikke omvendt. Du bliver grundigt vejledt og korrigeret i øvelserne. Med hjælp fra yogaklodser, bælte og stol tages der hensyn til din krop og dine forudsætninger. På den måde får du et meget bedre udbytte af træningen. Alle kan udføre øvelserne, det er blot måden vi gør det på der kan være forskellig.
Som fysioterapeut og med mange års erfaring med forskellige typer af patienter, er mit terapeutiske blik øvet grundigt til at vurdere din krops udfordringer og dysfunktioner, samt til at identificere de områder i kroppen der skal styrkes, strækkes og stabiliseres.
Fysioyogaens mål er gradvist at skabe positive forandringer i din krop, friere bevægelighed og mindre smerter.

Overbelastning, traumer og sygdom kan medføre smerter og nedsat bevæglighed i kroppen. En problematik kommer sjældent alene. Ofte reagerer også andre områder i kroppen med kompensation eller fejlfunktion. Et problem i lænden kan korrespondere med symptomer i skulderen, et problem i knæet med smerter i ryggen og vice versa. Kroppen anskues fra et helhedsprincip, for at optimere effekten af træningen.
Øvelserne er enkle og effektfulde . Øvelsesprogrammerne understøtter din krop, og leder den på vej mod forbedring. Programmerne er kropslogiske, så der sættes konstruktive og varige aftryk, der leder kroppen tilbage på sporet.
Du udfordres hver gang til at tage nye skridt og komme videre i øvelserne . Bedring er en kontinuerlig proces. Dersom vi hele tiden arbejder inden for komfortzonen, stagnerer vi.


Forbedrer stabiliteten i kroppen

Strækker musklerne - øger bevægelighed i kroppen

Styrker musklerne

Forbedrer balancen

Modvirker uhensigtsmæssige mønstre der har manifesteret sig i kroppen

Giver dig en “mestringsfølelse” i kroppen

Forbedrer stabiliteten i kroppen

Strækker musklerne - øger bevægelighed i kroppen

Styrker musklerne

Forbedrer balancen

Modvirker uhensigtsmæssige mønstre der har manifesteret sig i kroppen

Giver dig en “mestringsfølelse” i kroppen
B.K.S Iyengar
Kunne du tænke dig
at prøve kræfter med fysioyoga?
Ring 22880465
I en individuel session med fysioyoga, er der fuldt fokus på dig.
Du bliver grundigt undersøgt og træningen målrettes til din krop og dine udfordringer. Øvelserne er liggende, siddende og stående. De kan være hvilende og støttede eller mere aktive.
Nogle gange kan man have så mange smerter at man simpelthen ikke kan stå op, da vælger jeg som start liggende eller siddende øvelser. Smerterne lindres, men du kan stadig aktivt styrke og strække kroppen i de korrekte retninger. Nogle gange er det muligt at udføre øvelsen uden smerter med støtte fra en væg eller en stol. Der findes altid en løsning og et alternativ til at få gavnlig effekt af øvelserne i Fysioyoga.
Grundig instruktion og vejledning er grundlaget for kvaliteten og præcisionen i øvelserne. Derfor korrigerer jeg dig manuelt ved let tryk og træk, for at hjælpe dig videre i øvelsen og derved bedre effekten.
Hjælp og støtte fra væg, stol, bælte og klodser giver den individuelle tilpasning og hensyntagen i øvelserne. Dette øger din kropsopmærksomhed og giver dig en yderligere forståelse for øvelsens mål og retning.
En session varer en time og består af 5-8 forskellige øvelser, der foregår i et roligt tempo, med de antal gentagelser, der er nødvendige for at du bliver fortrolig med øvelserne.


Du får et hjemmeprogram på 3-5 øvelser, som du skal lave 3 gange om ugen.
Forandring kræver tid og gentagelse - øvelse gør mester. Det kræver tålmodighed og vedholdenhed at ændre indgroede bevægemønstre og få det bedre.
De individuelle forløb er ofte kortvarige, jeg anbefaler den regelmæssige holdtræning så hurtig du er klar til det.
Forløbene er ofte korte, fordi du med Fysioyoga får din helt personlige værktøjskasse til at hjælpe dig selv.
Hvis du ønsker at høre nærmere
om fysioyoga hos FYSIOTERAPIEN Tved